Et stigende antal unge mistrives. Mistrivsel dækker over mange ting. Det kan være angst, depression, stress, præstationspres, spiseforstyrrelser, livskrise eller lav livstilfredshed. Der findes mange andre begreber til at definere mistrivsel, men fælles for dem alle er, at både den unge og familien vil være mærket af det.

Det siger sig selv, at jo større mistrivslen er, des større er den mentale og fysiske uro. Mange unge mistrives, uden at de fortæller det til familien. Det kan bl.a. være for at skåne dem, man holder af, eller måske fordi man ikke tror, man kan få hjælp til at håndtere ens livssituation.

I stedet kommer tegnene på mistrivsel eller psykisk sårbarhed til udtryk gennem adfærd. Det kan eksempelvis vise sig ved indadrettede symptomer som fx lavt selvværd, tristhed, angst, søvnproblemer, selvskadende adfærd, misbrug eller andet. Det kan også vise sig ved udadreagerende adfærd som fx vrede, frustration, “flugt” og aggression.

“Det, man giver plads, fylder mindre.

Psykisk mistrivsel for teenagere og unge kan øge risikoen for, at der opstår helbredsproblemer i voksenalderen – både mentale og fysiske. Derfor kan det være yderst afgørende, at du som ung får god og støttende hjælp.

Det er vigtigt for dig, der mistrives, men også for familien omkring, at man skaber et rum til at tale om det, der er svært. Samtalerne med mig kan foregå ved, at det er en individuel samtale mellem dig og mig.

Det kan også være at vejen til at forbedre livssituationen kalder på, at flere fra familien skal med i et eller andet omfang. Men det er altid dig, der bestemmer.